tirsdag den 18. august 2009

Første derby

Efter de to Europa League-kampe mod Randers FC, er sæsonen nu for alvor i gang for the Blues. Der er allerede spillet to kampe i ligaen samt en i Co Antrim Shield (regional pokalturnering for klubber under North East Ulster Football Association).

Liga-starten er desværre ikke gået som planlagt med 2-2 ude mod Coleraine og 0-1 hjemme mod Crusaders, mens CAS-kampen bød på en pligtsejr over Ards fra den næstbedste række. I aften er det så virkelig alvor, når det gælder mestrene fra glens på the Oval i et klassisk Belfast-derby. Glentoran er kommet godt fra start og har vundet deres to første kampe i ligaen, så det bliver bestemt ikke nogen nem kamp for the Blues. Ovenikøbet på en banen hvor glens ikke er blevet besejret i de sidste tre indbyrdes liga-opgør. Siden 14. april 2007.

Hvis nogen ikke har set det, så må jeg hellere også lige nævne, at der nu findes en online Linfield FC tv-kanal på youtube. Kanalen viser bl. a. sammendrag fra alle LFC-kampe. Den kan klart anbefales - her kan f. eks. ses billeder fra Glenn Fergusons testimonial, hvor han scorer intet mindre end et drømmemål.

Du kan se Linfield TV her: http://www.youtube.com/user/MultiCALLAGHAN#play/all