mandag den 25. maj 2009

Tillykke Gers!

I går lykkedes det endelig vores brødre fra Glasgow - Rangers - at vinde det skotske mesterskab igen!

Fra Blues of Denmark skal der lyde et stort tillykke med det 52. mesterskab! Godt at I kan redde lidt af en ellers ikke særlig vellykket blå sæson!

Her lige en enkelt billede fra mesterskabsfesten fra rangers.premiumtv.co.uk:

torsdag den 21. maj 2009

Trist farvel - og magisk forlængelse

Så er det desværre blevet afgjort. Glenn Ferguson har spillet sin sidste kamp for the Blues. Linfield FC har her til aften meldt ud, at den 39-årige angriber ikke får forlænget sin kontrakt, der løb til og med den netop afsluttede sæson.

Ferguson nåede at score 284 mål i sine 519 kampe i den blå trøje. Han kom til klubben i 1998 fra Glenavon for en rekordsum på £55.000. Siden da er det blevet til 6 mesterskaber, 4 pokaltitler og 4 landskampe. Desuden er han i løbet af karrieren blevet topscorer i den bedste nordirske række 10 gange.

Fra Blues of Denmark skal der lyde en stor tak til Glenny-boy for hans trofasthed og mange gode (mål-)minder!

Der var dog også et par gode nyheder fra Linfield FC i dag. Kaptajn Noel Bailie har forlænget kontrakten med endnu et år og han vil dermed have mulighed for at komme op på de magiske 1.000 kampe i den blå trøje. Imponerende! For at nå dette magiske tal mangler Bailie "blot" 28 kampe. Samtidig har den unge højre back, Jim Ervin, forlænget sin kontrakt, så den inkluderer de kommende to sæsoner.

tirsdag den 19. maj 2009

Player of the Year

Så er tiden kommet hvor Blues of Denmark kan præsenteres vores første Linfield FC Player of Year. Og hvis man har fulgt med i afstemningen den sidste uges tid, vil det nok ikke være den helt store overraskelse, at det er de to ældre spillere, Glenn Ferguson og Noel Bailie, der løb med de fleste stemmer (83 % i alt). Dette skal nok også ses lidt i lyset af, at det er to spillere, der har været i klubben i hele fanklubbens historie – og derfor også nogle af de mest kendte.

Der var kun tre spillere der fik stemmer og de fordelte sig således:


Paul Munster 17 %

Noel Bailie 33 %

Glenn Ferguson 50 %


Dermed er Glenn Ferguson altså valgt til Player of the Year 2009! Stort tillykke Glenny-boy.


Glenn Ferguson (nr. 2 fra højre) ved præsentation af den nye away-trøje


Glenn Ferguson jubler efter en af sine 23 sæsonscoringer

mandag den 18. maj 2009

Ny Away-trøje

I går - søndag - blev den nye away-trøje vist frem. En rigtig flot trøje - selvom vi i Blues of Denmark ikke er helt tilfredse med den hvide farve...

På dette billede fra linfieldfc.com viser Lucy Evangelista trøjen frem:


Der kan ses flere billeder af trøjen - og Lucy - her:
http://www.linfieldfc.com/latestnews.asp?nid=4163

mandag den 11. maj 2009

Player of the Year

Så er det blevet den tid på året, hvor solen skinner, fuglene kvidrer og sæsonens kåringer skal finde sted.

Brugerne af linfieldfc.com har netop valgt Paul Munster til deres Player of the Year, og nu er det så brugerne af Blues of Denmark der kan afgive deres stemme.

Der er valgt fire kandidater:
Glenn Ferguson - LFC-spiller siden 1998, og over 500 kampe for klubben. Igen i år klubbens topscorer.
Michael Carvill - 21-årig angriber, der scorede to mål i sin debut tilbage i august. Tidligere på kontrakt i Charlton Athletic.
Paul Munster - Blev signet en af de sidste dage i tranfervinduet i august og har ikke set sig tilbage siden. Scorede bl.a. det vindende mål mod glens i marts 2009!
Noel Bailie - Har spillet 972 kampe for LFC siden sin debut i 1986. Har igen spillet en stabil sæson i det centrale forsvar.
39-årige Glenn Ferguson

mandag den 4. maj 2009

5-0 og sølv

Så sluttede sæsonen. Som bekendt var the Blues tvunget til at vinde, samtidig med at glens tabte point hjemme mod cliftonville.

Linfield gjorde hvad der skulle til og var allerede ved pausen foran 4-0 på Seaview mod Crusaders, der allerede inden kampen var sikker på at få bronze. Desværre lød meldingen fra The Oval at glentoran var foran 2-0. Dermed havde det kun kosmetisk betydning, at Michael Gault scorede til 5-0 i anden halvleg, for godt nok fik cliftonville scoret, men først efter glentoran var kommet på 3-0.

Dermed må Linfield nøjes med sølv efter 3 år med the double. Kun 1 point efter glentoran. Den helt store forskel i år fra tidligere er, at Linfield i år har tabt hele tre kampe hjemme på Windsor Park. De tre foregående sæsoner blev i alt kun 2 kampe tabt - heraf ingen i sæsonen 2007/08.

Linfield skal nu forsøge at spille sig i den nye Europe League, hvor første kval.-runde spilles 2. og 9. juli, med lodtrækning den 22. juni.

Forever True - Forever Blue