torsdag den 21. maj 2009

Trist farvel - og magisk forlængelse

Så er det desværre blevet afgjort. Glenn Ferguson har spillet sin sidste kamp for the Blues. Linfield FC har her til aften meldt ud, at den 39-årige angriber ikke får forlænget sin kontrakt, der løb til og med den netop afsluttede sæson.

Ferguson nåede at score 284 mål i sine 519 kampe i den blå trøje. Han kom til klubben i 1998 fra Glenavon for en rekordsum på £55.000. Siden da er det blevet til 6 mesterskaber, 4 pokaltitler og 4 landskampe. Desuden er han i løbet af karrieren blevet topscorer i den bedste nordirske række 10 gange.

Fra Blues of Denmark skal der lyde en stor tak til Glenny-boy for hans trofasthed og mange gode (mål-)minder!

Der var dog også et par gode nyheder fra Linfield FC i dag. Kaptajn Noel Bailie har forlænget kontrakten med endnu et år og han vil dermed have mulighed for at komme op på de magiske 1.000 kampe i den blå trøje. Imponerende! For at nå dette magiske tal mangler Bailie "blot" 28 kampe. Samtidig har den unge højre back, Jim Ervin, forlænget sin kontrakt, så den inkluderer de kommende to sæsoner.

2 kommentarer:

  1. Det er nu muligt at sende en hilsen til Glenn "Spike" Ferguson via linfieldfc.com's webmaster. Vil man sende en hilsen skal den sendes til andrewconn@hotmail.co.uk

    SvarSlet
  2. LFC har lavet lidt statistik på Glenn Ferguson, det kan ses her
    http://www.linfieldfc.com/pdfs/GlennFergusonStats.pdf

    Dog mangler der et par mesterskaber i statistikken kan jeg se...

    SvarSlet