fredag den 26. juni 2009

Nye ansigter

Da der i dag er under en uge til Linfield FC spiller i Randers, er det blevet tid til at præsentere nogle af de nye spillere i førsteholdstruppen, så alle er helt opdaterede.

For at starte fra en ende er den først spiller jeg vil præsentere den nye keeper, Alan Bleyney. Nordirlands reservekeeper, Alan Mannus, der havde kontraktudløb i Lindfield efter over 350 kampe (og 1 mål!), har søgt nye udfordringer i det engelske ligasystem, så det er lidt af et pres der kommer på Bleyney fra start! Mannus var af mange regnet som den bedste målmand i The Irish League. Men 27-årige Bleyney er bestemt heller ikke nogen dårlig målmand, hvilket hans 4 U21-landskampe og en enkelt A-landskamp tydeligt viser. Bleyney skiftede som ung til Southampton, hvor det dog kun blev til 3 kampe på 4 sæsoner, samt en del korte udlån til mindre klubber. I 2006 skiftede han til Doncaster for £50.000, hvor han spillede fast i en enkelt sæson, inde han af personlige årsager søgte væk fra klubben. Det seneste år har han stået stabilt for Bellymena Utd. i The Irish League, inden han nu har skrevet under på en 3-årig kontrakt med the Blues.
Alan Bleyney ved kontraktunderskrivelsen 1. juni

Næste spiller er den første, der blev præsenteret efter sæsonen 2008/09 sluttede. Midtbanespilleren Philip Lowry. Lowry er 20 år og kommer fra Institute FC, hvor han sidste sæson blev kåret til Young Player of the Year. Også han har fået en 3-årig kontrakt. Der har tidligere været interesse for det unge talent fra engelske klubber som Leicester City, Norwich City og QPR. Og som en bonus information kan det nævnes at BBC ved kontraktunderskrivelsen skrev at the Blues sikrede Lowry for næsen af glens!! På billedet ses han i aktion for Nordirlands ungdomslandshold ved Milk Cup 2008.


I går - få timer før the King of Pop sov ind (uden sammenligning i øvrigt) - blev der skrevet kontrakt med angriberen Curtis "Hunty" Allen. Den tidligere ungdomsspiller i AFC Bournemouth er 21 år gammel og er hentet på en 2-årig kontrakt. Han har fået trøje nr. 17. Altså Pistol-Pete Thompsons gamle nummer, hvilket ikke har gjort den unge spiller nervøs. Til linfieldfc.com udtaler han i dag: "That's obviously a big shirt to fill. However, I feel that I'm well capable of doing it. Hopefully, I can score as many goals as he did and hopefully, I can become as much of a legend as he is."

Hunty da han sent i går aftes havde skrevet under med the Blues

Som rosinen i pølseenden er der blevet skrevet kontrakt med det unge talent Aaron Burns, fra Linfields eget akademi. Burns er kun lige fyldt 17 år, men har allerede spillet 5 kampe for the Blues. Linfield er glade for at have fået papir på den nordirske u-17 landsholdspiller, da der allerede har været en del interesse fra across the water.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar